Her i debatforummet "Viden til vækst" er der mulighed for at udveksle faglige erfaringer og synspunkter med kompetente kolleger og andre med viden om de emner, som bringes på banen.
Står man med en konkret faglig udfordring, kan man lægge et spørgsmål ind, som kollegerne kan besvare. Og har man haft en positiv erfaring med at gribe en opgave an på en ny måde, kan det også være et oplagt emne at bidrage med i "Viden til vækst".
Det er svært at pege på, hvilke emner, der kan være relevante og aktuelle, men det kan for eksempel være et spørgsmål, om man overvejer stubmanagement, eller måske allerede har erfaringer med emnet?
Det kan også være udveksling af erfaringer med at håndtere en sjaskvåd og håbløs afgrøde? Hvad kan reddes, selv om det ser håbløst ud?
Hvordan redder man høsten på en våd mark? Skal der bælter på mejetærskeren?
Hvordan med etableringen af nye afgrøder? Skal der måske satses på vårbyg frem for hvede?
Hvilken hastighed er optimal til sprøjtning? Dur jordprøver? Og mange, mange flere emner.
Lars Kelstrup, redaktør Agrologisk