Havde mere kvælstof gjort en forskel i år?
09.09.11 11:13 - Lars Kelstrup
Ulige politiske rammevilkår har gennem de seneste år forværret danske landmænds konkurrenceevne. Kvælstofkvoter er blot et eksempel – og måske den af de mange politiske reguleringer, der har skabt mest debat.
Men spørgsmålet er, om Lars Munkholm og Leif Knudsen har ret, når de i artiklen ”Hvedeudbytter: Danmark bliver hægtet af” fra septemberudgaven af Agrologisk peger på at ensidige sædskifter, lave kornpriser og ønsket om en meget rationel drift, i virkeligheden spiller en lige så vigtig rolle for at hvedeudbytterne stort set ikke er steget gennem de seneste ti år?

Derudover kan man vel også forsigtigt spørge, om vi i år havde været bedre hjulpet, hvis vi havde haft fri adgang til sækkene med gødning?

Mere kvælstof i 2011 havde det gjort en forskel
09.09.11 15:39 - bente
Vejret i år gør at øget kvælstof ikke ville have gjort en forskel. Det betyder dog ikke at vi ikke ofte er ude for at der simpelthen ikke er nok kvælstof til afgrøderne. Konsekvenserne af dårlig jordstruktur er også meget mere kritiske, når kvælstof er begrænsende faktor. I år var der en hel del goldfodsyge i 2. og flereårshvede. Det er velkendt at rigelig kvælstofforsyning kan reducere konsekvenserne af godlfodsyge...

mere kvælstof gør altid en forskel
09.09.11 16:25 - Vagn Lundsteen
Ved tidlig såning og korrekt afgrødebehandling, er der også i år høstet store udbytter. Enig med Bente i at man kan gøde sig ud af mange problemer, for eksempel et dårligt såbed.
For øvrigt tillykke til Bente med at du er sprunget ud som rigtig planteavlsrådgiver. Der er mange der misunder dig. Bureaukratiets svøbe nedsætter kreativiteten og nytænkningen i dansk planteavl. Hvordan er det dog gået så galt?

Du skal være logget ind for at kommentere eller oprette indlæg...
Log ind for at kommentere eller oprette en konto.